No Goodbyes…

Som nogen nok hurtigt vil opfange skriver jeg altid stedfar, og aldrig bare far..
Og det er der en helt simpel grund til!
Min far valgte at tage sit eget liv da jeg var 7 år gammel!

Om ikke så lang tid er det 13 år siden min far valgte at jeg skulle leve med et åben sår resten af livet, og at jeg skulle vokse op uden en far.
Egentlig husker jeg faktisk ikke så meget omkring alt det der skete. Dagene gik utroligt hurtigt men samtidig føltes hvert er minut som evighed!
Få ting husker jeg som var det igår.. Bla. min reaktion på at få af vide at min far var død.
Som ethvert andet barn på 7 år, tænker man ikke længere end “jeg får da bare en ny far, ik’ mor?” – jeg husker dog ikke min mors svar :-/
Men eftersom jeg blev ældre gik tingene også op for mig, og omkring 12 års alderen vendte mit liv sig på hovedet, og jeg kunne slet ikke fungere nogen som helst steder.
Vi har aldrig fået en “forklaring” fra min far hvorfor han havde valgt sådan – og det blev mit livs store spørgsmål, og eftersom jeg ikke kunne finde et svar tog jeg skylden … hvilket ødelagde mig helt!
Mange år af mit liv har jeg gået til psykolog, psykiater fået sovemedicin og antidepressiv!
Det antidepressive medicin er desværre noget jeg stadig støtter mig fuldt op af, men har dog bestemt mig at inden jul skal det være slut, og jeg vil leve et “normalt” liv uden at noget medicin skal gøre mig glad, og holde mig oppe! Heldigvis har jeg en dejlig familie, der støtter mig rigtig meget!

Det var bare lige en lille fortælling om hvorfor jeg aldrig bare skriver far 🙂
Jeg har nu den mest fantastiske stedfar, som er der for mig 110%, hvilket også er en kææææmpe støtte!

Jeg har fået en lille tatovering til ære for min far, da han stadig og altid vil være en stor del af mit liv! 🙂
Min far og hans valg er et meget følsomt emne, men samtidig er jeg ikke bleg for at snakke om det, og evt. hjælpe andre videre i sådan en situation!
Det vil være et åben sår på sjælen resten af livet, og jeg har haft rigtig svært ved at tilgive ham for det, men har også indset at jeg ikke kommer videre hvis jeg ikke gør det, så derfor har jeg tilgivet det så meget jeg nu kan. Jeg elsker min far trods alt, og ikke mindst fordi jeg render rundt som var jeg skudt ud af næsen på ham! 🙂